for nyplatonisten bliver splittelsen derfor et yndet tema som der bygges en melankolsk og skønhedsdyrkende poesi på. Danmarks eneste nyplantoniske digter er Schack Staffeldt (1769-1826) Han repræsenterer den mere splittede del af romantismen modsat Oenschläger.
Overordnet handler digtet om, at Schack Staffeldt føler sig fanget/bundet til jorden. Sjælen skal kunne frigøres fra kroppen, fordi sjælen længes efter ideernes verden.
-Fædrelandskærlighed
(Dannebrog, ”Der er et yndigt land”)
-Dyrkelse
af idyllen i naturen
-Dyrkelsen
af modersmålet, landskabet, folket og historien
Fælles for
fædrelandssangene var, at de opbyggede af én nation, ét folk og én historie.
Disse værker skulle styrke det danske folks mentalitet og give befolkningen
styrken tilbage efter de hårde tider. Man kunne derved samles om værkerne og
genvinde kærligheden til det danske land.
Hvis man
tager et kig på videoen ”I Danmark er jeg født” opdager man hurtigt hvilket
fokus Isam B har brugt til at beskrive hans opfattelse af Danmark i det 21.
århundrede. Det ses bl.a. ved, at der er klip fra både København og udenlandske
lande, hvilket viser de store forskelle.
”I Dansk Folkeparti er vi stolte af Danmark; vi elsker
vort fædreland, og vi føler en historisk forpligtelse til at værne om landet,
folket og den danske arv”
Ud fra
dette kan man konkludere, at nationalromantikken stadig har en vis betydning i
danske samfund, idet mange af datidens værdier stadig hyldes
Billedanalyse af værket ”Bøgeskov i Maj” af
Peter Christian Skovgaard, 1857
Det mest centrale og bemærkelsesværdige ved værket ”Bøgeskov
i Maj”, er hvordan Peter Christian Skovgaard har valgt at anvende farverne og
lyset til at beskrive romantikken. Der anvendes meget varme og intense farver,
i form af den grønne natur, den blå himmel, og ikke mindst det klare lys, som
skinner ned på skovstien med de 2 piger. Det skaber på mange måder noget
guddommeligt, som netop også var kendetegnet for perioden romantikken. Farven
grøn er bl.a. et symbol for natur og idyl, som i den grad også er
repræsenteret.
Vi kan også koble dette værk sammen med tendensen
”Biedermeier”.
I dansk litteratur fra
perioden 1820-1870 findes træk af Biedermeier-kulturen i det meste af den
danske digtning. En dyrkelse af familien, det hyggelige, det moralske, det
idylliske, det danske bondelandskab, stokroseidyl, det trygge og det kendte,
det gode, det moralske og det harmoniske. Billedet udstråler medbetydninger i form af: idyl,
hygge, ro, glæde, harmoni, samvær og fred. Det sande, det gode og det skønne
eller sommer,
sol, søndag og skovtur. Med
lethed kan billedet perspektiveres til andre romantiske billeder og tekster: Der er et
yn- digt land og Danmark mit fædreland. Endvidere kan det perspektiveres til: I skovens
dybe stille ro....
Her ses en detaljeret tidslinje over Romantikkens vigtigste
begivenheder og udgivelser af de mest kendte værker:
428-348 f.kr
-Digtet ”platons
hulelignelse”, udgives af Platon
1801
-Slaget
på Reden var et søslag mellem en britisk og en dansk flåde den 2. april 1801.
Det fandt sted ved Københavns Red, en åben ankerplads ud for København. I over
4 timer kæmpede danske søfolk mod briterne, en på alle måder overlegen fjende,
der havde 1058 kanoner mod danskernes 630
1802
-Guldhornene bliver stjålet i 1802
-Digtet ”platonisme”
af Schack von Staffeldt
1804
-Digtet indvielsen af Schack von Staffeldt - 1804
1805
-Digtet ”Morgenvandring” af Adam Oehlensschläeger
1807
-Københavns bombedement i 1807 - Københavns bombardement,englændernes bombardement af København 2.-4.
september 1807, det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad.
1813-1814
-Den danske stat går statsbankerot
1814
-Vi mister Norge til Sverige
1807-1830
-Nationalromantikken spiller en hovedrolle i
denne periode
1820
-N.F.S Grundtvig ”Danmarks trøst” udgives
1830
-Romantismen begynder i 1830 - denne form for
romantiske er mere deprimerende, skummel og dyster
1848
-Treårskrigen bryder ud (Sammenstød med Slesvig
Holsten, havde deres egen dagsorden)
1849
-Vi får grundloven i Danmark, afskaffelsen af enevælden
og der bliver indført demokrati
Platon bruger denne hulelignelse og fangerne til at illustrere mennesket på jorden. alt hvad vi ser, er kun skygger i en skyggeverden og vi ved ikke bedre fordi det er den eneste virkelighed vi ser, ligesom fangerne der har siddet lænket siden barndommen. Fangerne i hulen kan kun se én vej, da deres hoveder er fastspændt. Forestillingen om, at verden er styret af guddommelige kræfter, har præget den europæiske historie frem til vores tid. Sokrates hævder at fangernes liv svarer til den måde, hvorpå de fleste af os lever i dag. Vi er simpelthen for bange for at skille os ud og danne vores egne meninger. De fleste af os lever nemlig som man har for vane at gøre og de meninger vi har er sjældent nogle vi selv har tilegnet os men derimod nogle som vi får flere forskellige steder fra. Vores virkelighed er en vi har tilegnet os gennem medierne.
Platons ligningshule kan overføres til nutiden. Mediernes billede kan nogle gange være vildt forvrænget og vi bliver nødt til at slippe ud fra “hulen” og erkende den rigtige virkelighed. Vores virkelighed får vi eksempelvis fra korrespondenter, journalister, nyhederne osv. Det vi skal huske på er at medierne lever af os seer og skal sælge gode “historier”. Sokrates betegner reklameindustrien, medieverdenen og producenter af pseudo videnskabelige rapporter for “sofister” - som er klogere end os andre- men de udnytter deres klogskab til at få magt.
Lav en kompositionsanalyse af digtet - dvs. find de afsnit digtet falder i og prøv at bestemme indholdet i de forskellige afsnit. Sæt en kort overskrift på hvert hovedafsnit.
stemning:
afs. 1-10 idyllisk beskrivelse af Danmarks smukke natur og hvordan den vil opblomstre ved fundet af guldhornene
-Resten af digtet er stemningsmæssigt mere mørkt og dunkelt
-afs. 9+10 pigen finder det første guldhorn
-afs. 16+17 fundet af det andet guldhorn
Digtet handler jo om, hvordan de to guldhorn blev fundet. Hvilke omstændigheder skal der (ifølge digtet) til, før de er mulige at finde?
Og hvad karakteriserer de mennesker, som ikke finder noget?
dem som ikke finder guldhornene er for materialistiske og grådige
man skal søge tilbage til fortiden for at få svar på hvor guldhornene findes
menneskene er glade for guldhornene pga. materiel rigdom - (forkert formål - udstillelse)
Menneskene søger efter fortidens storhed, men forstår den ikke.
Guderne beslutter at skænke dem Guldhornene, så de kan lære om fortidens Guldalder.
En mø skal helligdommen finde”: guderne bestemmer at Kirsten Svendsdatter skal finde det første Guldhorn.
Da hun har fundet det, bliver menneskene glade fordi de værdsætter materiel rigdom - men guderne synes ikke om, at de bare udstiller hornet.
Efter et århundrede mødes guderne igen, og beslutter at Erik Lassen skal finde det andet Guldhorn - de regner med at han vil forstå, at gaven er fra guderne (fordi han er landmand, en mand der elsker naturen og kan se sammenhængen mellem mennesker, guder og natur).
Men det samme sker igen, at menneskene modtager gaven med tanken om grådighed. Derfor straffer guderne dem ved at tage gaven tilbage: “Hvad de gav, de tog tilbage. Evigt bortsvandt helligdommen.”
Budskab: Menneskene burde ifølge moralen være taknemlige for gaven og ære guderne ved for eksempel at ofre til dem.
I stedet valgte de dog at betragte fundet af hornene som en materiel gode, og ikke skænke guderne en tanke
Menneskene skal have en mere romantisk tankegang og ikke tage guldhornene forgivet
Menneskene glemte dermed hvad det egentlige formål med guldhornene var, og derfor tog guderne guldhornene tilbage.
Digtet handler
også meget om troen på den guddommelige kraft, som også er typisk for romantikken, der
især lagde meget vægt på gamle sagn, eventyr og myter samt oldtids- og
middelalderhistorie
4 menneskesyn
de der søger:
forskere (oplysningstiden - rationalitet)
de der finder “naturens folk - naturlige mennesker”
De, for hvis skyld der genfindes (romantikerne)
Publikum (overfladisk/ beskrivelse)
Guldalder “Paradis-tilstand” - der skal genskabes (omfortolkning af kristen syndefaldsmyte)
